Biosimilars og samfundsøkonomien

BIOSIMILARS OG SAMFUNDSØKONOMIEN

Biosimilære lægemidler giver store besparelser

I 2015 blev det første biosimilære lægemiddel Remsima i taget i anvendelse ved danske Sygehuse. Remsima er similært med Remicade (aktivt stof infliximab), som er et biologisk lægemiddel af typen TNF-alfa hæmmere. TNF-alfa hæmmere har haft en årlig udgiftsvækst mellem 5% og 9% i en årrække, men fra 2014 til 2015 faldt udgiften med 12% på trods af at forbruget steg med 5%. Alene i 2015 er den samlede besparelse formentlig over 200 mio. kr. (2).

I 2016 kom Benepali som er biosimilær med det biologiske lægemiddel Enbrel. Kort tid efter introduktionen er indkøbsprisen blevet halveret og Amgros vurderer, at der venter en årlig besparelse på 100 mio. kr. (3).

Både Remsima og Benepali opnåede kort tid efter introduktionen meget høje markedsandele og har i dag markedsandele på i praksis 100%. Rådet for Anvendelse for Dyr Sygehusmedicin (RADS) har den 8. maj 2015 på helt afgørende måde understøttet denne udvikling ved at anbefale, at biosimilære lægemidler anvendes ligeværdigt med de originale biologiske præparater. Det gælder anvendes både til patienter, der skal behandles for første gang, som patienter der tidligere har været - eller aktuelt er i behandling.  – og det har indtil videre haft praktisk betydning for netop Remsima og Benepali (4).

Det må forventes, at denne udvikling vil fortsætte i regi af Medicinrådet, der givet skal drøfte en række biosimilars i løbet de kommende år. Frem til 2020 løber en række af de mest anvendte biologiske lægemidler således af patent, herunder Humira, Mabthera og Herceptin. Biologiske varianter heraf er under godkendelse i EMA og forventes hurtigt taget i brug i Danmark. Da alene disse tre lægemidler i 2015 kostede 750 mio. kr. (2) kan der potentielt være tale om besparelser på mere end 375 mio. kr. om året (ved prisreduktion på fx 50%).