Fredag d. 26. februar 2021


Handlingsplan for FN’s 17 verdensmål

Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL) har den 3. februar 2021 fra Sundhedsministeriet modtaget en invitation til at komme med input til regeringens arbejde med en national handlingsplan for gennemførelse af FN’s 17 verdensmål. Ministeriet efterlyser navnlig bidrag til regeringens fokus på sundhedsområdet med udgangspunkt i verdensmål 3 om sundhed og trivsel for alle.

Verdensmålene for bæredygtig udvikling blev vedtaget på FN-topmødet i New York i september 2015. De 17 mål og 169 delmål forpligter bl.a. FN’s medlemslande til at sikre bedre sundhed til alle (verdensmål 3). Det mest relevante delmål er 3.8 om at opnå universel sundhedsdækning, beskyttelse mod økonomiske risici, adgang til essentielle sundhedsydelser af høj kvalitet samt ”adgang til sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig pris for alle”.

IGL støtter helt og fuldt en ambitiøs gennemførelse af FN’s verdensmål. Det gælder ikke mindst ambitionen om at skabe adgang til sikre lægemidler til en pris, der er til at betale. Her er Danmark på mange måder et foregangsland, og regeringen har derfor meget at byde på, hvis man vil foregå andre lande med et godt eksempel. Det gælder både adgang til medicin såvel som udgifterne hertil for borgerne og samfundet.

Når det gælder adgang til medicin, har vi i Danmark et meget højt optag af både generiske og biosimilære lægemidler. Det skyldes ikke mindst, at der er en høj grad af tillid til disse produkter. Hos myndighederne, hos lægerne og hos patienterne. Der er heller ikke unødige ”snubletråde” for introduktion og anvendelse efter patentudløb, og endelig er vi rigtig gode til at udarbejde objektiv og uvildig information om lægemidler til patienterne. Samlet er det et billede, som stort set kun findes i de andre nordiske og nordeuropæiske lande. Der kunne således være basis for en fælles holdning og indsats i FN på dette område.

Når det gælder priser på medicin, er Danmark et af de lande i EU, der har de allerlaveste priser på generika. Og der er globalt set næppe nogen lande, hvor udgifterne ved at anvende biosimilars er lavere. Det skyldes bl.a. et marked, hvor såvel patenter som patentudløb tages alvorligt, og hvor der derfor kun sjældent er kunstige forhindringer for den fri konkurrence. Men nok også, at den løbende regulering af markedsvilkårene har været både fleksible og forudsigelige. Disse forhold er selvsagt ikke lige sådan at kopiere – og slet ikke på globalt plan. De bagvedliggende hensyn til såvel (en høj) adgang som (lave) priser kan derimod godt anvendes som udgangspunkt for de enkelte landes overholdelse af verdensmålet (og delmålene) om sundhed.

Og adgang og pris hænger nøje sammen, idet de lave omkostninger ved at anvende generiske og biosimilære lægemidler er med til at øge adgangen hertil. Ikke mindst for mange udviklingslande vil adgang til sikre lægemidler til en pris, der er til at betale, kun kunne lade sig gøre, hvis man sikrer ordentlige og gennemsigtige vilkår for lægemidler efter patentudløb. Som supplement hertil vil det uden tvivl være nødvendigt med økonomiske incitamenter for at sikre, at borgerne ikke kommer til at betale ”den fulde pris” for lægemidlerne. Det kunne være medicintilskud eller andre tilsvarende ordninger, der nedbringer prisen til det overkommelige (jf. delmål 3.8).

IGL skal endelig pege på, at en række andre delmål kan være relevante i denne sammenhæng. Det gælder således mål 6 (om vand), mål 12 (om produktion og forbrug) samt mål 13 (om klima). Flere af delmålene herunder omhandler således sikkert drikkevand, højere vandkvalitet, begrænsninger af udledninger, miljøhensyn i øvrigt, bæredygtig produktion og forbrug samt klimaforandringer og andre forhold, der alle kan påvirkes af vilkårene for den globale produktion af lægemidler.

Med venlig hilsen

Inge-Merete Larsen, formand for IGL