IGL advarer mod ”nemme” ændringer i det danske prissystem: De generiske lægemidler er de billigste i EU

Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Konkurrence – og forbrugerstyrelsen sætter med jævne mellemrum spørgsmålstegn ved prisdannelsen for generiske lægemidler i Danmark, senest i november 2017. Det er der nu ingen som helst grund til. Det er som udgangspunkt værd at huske på, at vi i Danmark har EU’s laveste priser på generika (kopimedicin), så behovet for at se på prissystemet er ikke indlysende.

På kort formel fungerer den fri prisdannelse for apoteksmedicin ved at producenterne byder ind med priser på ca. 2.000 grupper af medicin på en auktion, der afholdes hver 14. dag af Lægemiddelstyrelsen. Reglerne om generisk substitution betyder, at apotekerne skal tilbyde kunderne den billigste kopi. Derfor vinder den billigste leverandør hele markedet i 14 dage. Det giver alt i alt den meget skarpe konkurrence, som årligt sparer medicinbrugerne og samfundet for et milliardbeløb.

Hvis der er konkrete og anvendelige forslag til ændringer, der kan skabe et endnu bedre fungerende marked med endnu mere plads til generiske lægemidler, så hilser IGL det naturligvis velkommen. Det er bare vigtigt, at man tænker sig rigtig godt om. Der findes ikke en hel masse lavt hængende frugter og nemme løsninger, der lige kan presse priserne mere ned. Hertil kommer hensynet til forsyningssikkerheden.

På hospitalsområdet afholdes tenders via Amgros – typisk for et år ad gangen. Her er der en række reelle udfordringer for virksomhederne, der kan føre til forsyningsproblemer, hvis der ikke sker justeringer.

 

Hvad med de stor udsving i priserne?

Konkurrence – og forbrugerstyrelsen har senest henvist til, at der siden 1998 har været 3.000 prisstigninger på mere end 50 pct. Det lyder jo voldsomt, men der har været mere end 1 million prisdannelser i de pågældende 20 år, så reelt er sådanne stigninger meget sjældne. De er som regel udtryk for, at et firma har måtte tage produktet hjem fra et udenlandsk marked for at imødekomme et pludseligt behov i Danmark.

Endvidere er sådanne stigninger normalt af meget kortvarig karakter og mere end opvejes af langt flere prisfald. Endelig skal man ikke glemme, at selv i disse meget få og isolerede situationer ender prisen under alle omstændigheder altid langt under prisen på det originale produkt.

 

Hvor meget sparer vi ved at bruge generiske lægemidler?

Der har gennem en årrække være betydelig fokus på at dokumentere prisudviklingen på lægemidler i Danmark – og der er mange årsager hertil. Når det drejer sig om generiske lægemidler tegner der sig et meget overbevisende billede af en række meget solide besparelser.

Danmarks Apotekerforening har anslået den årlige besparelse som følge af patentudløb, skarp priskonkurrence og apotekets substitution til at være ca. 6 mia. kr. Blandt 22 europæiske lande har Danmark de laveste priser på medicin inden for 7 store behandlingsområder – og de danske priser er på næsten det halve af gennemsnittet i EU.

Norge og Sverige nævnes indimellem som mulige modeller, som vi burde følge i Danmark. Men tallene viser noget andet. I 2015 sparede borgerne og samfundet således ca. en milliard kroner ved at købe de 100 mest brugte receptpligtige lægemidler, der er udsat for generisk konkurrence, i Danmark frem for i Norge eller Sverige

Helt nye (januar 2018) tal fra Lægemiddelindustriforeningen viser, at de mange store patentudløb – og dermed brug af generiske lægemidler – er den primære årsag til det voldsomme fald i samfundets udgifter til medicintilskud med knap 1,8 mia. kr. i 2017 sammenlignet med 2007.

 

IGL: Afgørende hensyn til patienter og samfundsøkonomi

Der er altså store fordele ved det nuværende system, både når det gælder samfundet økonomi og forsyningssikkerheden. Men man skal selvsagt altid være indstillet på at overveje, om noget kan gøres bedre eller mere effektivt. Som supplement til de aftaler om prislofter, der løbende indgås med originalproducenterne i Lif, er der med mellemrum dialog mellem Sundhedsministeriet og IGL om behovet for (tilsvarende) aftaler på det generiske område.

Indtil nu har de betydelige besparelser dog talt for sig selv. Og så længe det nødvendige hensyn til forsyningssikkerhed kan kombineres med lave priser, synes der ikke at være behov for større justeringer. IGL skal derfor fortsat advare mod nemme løsninger, der risikerer at sætte hensynet til patienterne og samfundsøkonomien over styr.

 

Download dokumentet