Tirsdag d. 24. november 2020


Europa-Kommissionens sundhedspakke

Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL) har den 11. november 2020 fra
Sundheds- og Ældreministeriet modtaget en høring over Europa-Kommissionens sundhedspakke
”Building a European Health Union – preparedness and resilience", bestående af en meddelelse
samt tre udkast til forordninger.

Baggrunden for forslagene er et ønske om at intensivere bekæmpelsen af covid-19-pandemien og
fremtidige sundhedskriser samt styrke beredskabet og indsatsen under sundhedskriser. Det skal
bl.a. ske ved at modernisere de eksisterende retlige rammer for alvorlige grænseoverskridende
sundhedstrusler og sikre en større rolle for de centrale EU-agenturer, dvs. Det Europæiske Center
for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og Det Europæiske Lægemiddelagentur.

IGL har en positiv holdning til initiativer, der kan bidrage til at styrke beredskabet i forhold til såvel
nuværende som evt. fremtidige sundhedskriser. Vores fokus i sundhedspakken er forslaget til en
ny forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, der skal styrke beredskab og
overvågning og forbedre datarapportering, men også øge koordinering, lageropbygning og indkøb
af kriserelevante produkter, herunder lægemidler.

Vi skal i den forbindelse henvise til IGL’s høringssvar af 11. november 2020 over forslaget til
epidemilov, herunder navnlig om lægemiddelberedskabet og om lageropbygning. IGL anerkender
fortsat det politiske behov for at sikre tilstrækkelige forsyninger af medicin i en krisetid, men det
er ikke rimeligt, hvis leverandørerne alene skal bære hele den økonomiske risiko ved etableringen
af medicinlagre. Fx bliver lagerførte pakninger ofte returneret, hvis de ikke sælges og anvendes i
behandlingen af patienterne. Det er især et problem, hvis lægemidlerne nærmer sig udløbsdato,
ikke kan afsættes og må kasseres. Det medfører økonomiske tab for leverandørerne, men også
medicinspild og potentiel medicinmangel. Jo større lagre i fremtiden, jo større udfordringer!

Der er således behov for bedre balance mellem virksomhedernes forpligtelser og de økonomiske
konsekvenser heraf. Lageropbygning skal begrænses til de lægemidler, hvor der er en reel risiko
for forsyningssvigt. Leverandørerne skal kompenseres for deres økonomiske risiko, når der
indkøbes medicin til sikkerhedslagre. Der skal være øget indsigt i, hvor produkterne egentlig er i
forsyningskæden, ligesom indberetning af lageroplysninger fra grossister og apoteker skal gøres
permanent. Endelig skal oplysninger om lagerbeholdninger være tilgængelige for leverandørerne
f.s.v.a. deres egne produkter. En gennemførelse af disse forslag vil samtidig bidrage til øget
forsyningssikkerhed og et reduceret medicinspild. Der vil uden tvivl være behov for begge dele,
hvis der tages yderligere initiativer til et øget indkøb og lageropbygning af (kritiske) lægemidler.

Med venlig hilsen

Inge-Merete Larsen, formand for IGL